• Dansk
  • Norsk
  • Nordisk SelvForsyning


Birkesaft

Tap selv - og nyd fuglefløjt og forårsstemningen lige HER


 

 

Birkesaft har igen fået sin velfortjente opmærksomhed - og dette ikke uden grund.

Birkesaft er en nordisk specialitet, der er let at tappe selv, og det gør du uden de store startomkostninger til tappeudstyr.

Vi belaster vi ikke miljøet når vi nyder birkesaften; vi har ikke transporteret drikkevaren fra den anden side af kloden - og energien bag udvindelsen står du selv for, lidt sved på panden og en sjov oplevelse.

 

Vil du prøve selv?

 

Birkesaft tappes fra perioden hvor frosten "går af" jorden og frem til løvspring.

Efter en lang vinter, hvor træerne har været i dvale, stiger saften op i birkestammen, for at løvet kan springe om foråret.
Perioden varierer afhængigt af vinteren.
Træet forbereder sig  på forårets komme og begynder at trække vand fra jorden, hvorved saftspændingen stiger.

Saftstigningen er så kraftigt, at du kan tappe noget af det, for at drikke det.

Som ”birketapper” er det det tidspunkt, vi venter på.

Træet begynder gerne sin tappeperiode midt i marts og denne vil typisk vare til omkring begyndelsen af maj, hvor træerne springer ud.

 

 

Hvordan smager birkesaft?

 

 

Frisktappet birkesaft kan drikkes lige fra træet, smager skønt og har sødlige undertoner.

Birkesaft smager som blødt vand og er let sødligt.
Stikker du næsen i tappespanden kan du næsten dufte skovens muld og mærke forårets komme.
Birkesaft smager dejlig friskt og har mange fine raffinerede aromaer. 
Måske derfor har flere kokke taget birkesaften til sig - og med sig i køkkenet, og den frisktappede birkesaft er da også på menukortet hos flere af landets gourmetrestauranter.

 

Birkesaft indeholder flere forskellige sukkerarter, som er oplagret i roden fra sidste år og nu trækkes op til birkeknopperne for at give næring til, at bladene kan springe ud. Omkring 99 procent af saften består af vand, der er blevet filtreret på sin vej op gennem træet, og den sidste procent er sukker.

 

Birkesaft kan holde sig frisk på køl i 3-5 dage. Tapper du mere, end du umiddelbart kan drikke, kan birkesaften hældes på egnede dunke og flasker, poser eller beholdere, og på frost holder birkesaften sig i op til et år.

 

 

 

 

 

Hvad skal du bruge?

 

Hos Nordisk SelvForsyning finder du mange forskellige tappesæt, afhængigt af, hvor store mængder, du ønsker at tappe, i pakkerne finder du også forskellig type emballage, afhængigt af, hvor meget du ønsker at hengemme. 

Tappegrejet kan rengøres efter endt brug og bruges igen og igen.

Husk, at det kun er den ene gang om året fra midt marts til birkens løvspring, at du kan sanke denne unikke saft.

 

 

 

Sådan skal du gøre; udvælg dit træ og rig dit grej til

 

Processen fra tapning til servering, som følge til det gode måltid, er enkel og kort.
Har du adgang til birketræer, eller kan låne dig frem til et eller flere birketræer at tappe fra i det spæde forår, skulle du unde dig selv oplevelsen og smagen.
Husk at følg tappevejledningerne og få lukket træerne efter tapning, så du kan komme tilbage år efter år, for at hente denne skønne delikatesse til dig og din familie.


Birketræet skal have nogle år på bagen og være af en vis størrelse for at være et godt tappetræ. Saftmængden er som regel afhængig af størrelsen på kronen. Et birketræ af passende størrelse giver typisk mellem 8 og 10 liter saft om dagen, men kan også give mere.


 

 

 

Gør som følgende når du skal tappe din egen birkesaft:

 

Medbring boremaskine monteret med et 10 mm. bor til birketræerne.
Lokaliser et sted på stammen i højden ½ -1 meter fra jordoverfladen, hvor barken ikke er for knudret.
Bor skråt opad. Bor maks. 10 cm i dybden.
Væsken vil begynde at løbe fra hullet, hvis du er rettidigt ude.

Skyld boresmulden ud af hullet, så det ikke havner i din opsamlingsballon.

 

 

Indsæt den sorte tappehane som medfølger tappesættet, se mere HER.

Efter du har forboret som anført, isættes Nordisk SelvForsynings unikke tappehane helt uden brug af værktøj.

Forbind tappehanen med den medfølgende slange og før slangestykket ned i din tappespand / tappeballon, så er der lukket for ilttilførsel og smådyr fra skovbunden, som også gerne vil have deres del af den friske, sødlige saft.

 


 

Forbind tappehanen med slangen og før enden af slangen ned i hullet i spanden.
Tryk låget godt fast og forsikre dig om den står plant. Nu flyder væsken stille til spand.

Se til spanden jævnligt, gerne en til to gange dagligt.
Store tappetræer kan afgive mange liter i døgnet.
Efter endt aftapning skal hullet lukkes plant langs veddet med vores dyveler, for at sikre hurtig opheling.

 

Saften kan stilles direkte på køl, hvor den kan opbevares i op til fem dage.
Nytappet birkesaft smager forfriskende dejligt og er en drik der kan sættes på bordet til alle måltider, måske hvor der skal kræses lidt ekstra og du ønsker at give måltidet et ekstra tvist.


Drikken er flot at servere i vores glasflasker.


 

Frisktappet birkesaft i smukke flasker er en sikker vinder til påskebordet hvert år
- og et hit til årets første konfirmationer.

 


Væsken kan også fryses i egnet emballage op til et år, se HER.
Birkesaft kan herefter optøs og nydes som frisk drik og har en holdbarhed i køleskab mellem 3-5 dage.
 

 

Birkesaft kan også indkoges til sirup.
Nordisk SelvForsyning sælger tappesæt, hvori skønne flasker til opbevaring af hjemmelavet birkesirup er inkluderet, se HER.

Birkesaftens smagsstoffer kan koncentreres via frysekoncentration. Nedfrys eksempelvis en 2½ l. dunk.
Efter indfrysning tag op. Når 5 dl. af dunken er optøet hældes det fra emballagen. Alle birkesaftens smagsstoffer er koncentrerede i denne væske. Dette produkt er fortrinligt til eksempelvis sorbetis eller blot som stærkere limonade.

 

Birkesirup er fortrinligt som sødemiddel i dressinger og marinader, kan anvendes i bagværk og havens frugt – og bærtrifli og til godt hjemmebag.
Anvend birkesirup i madlavningen, som du bruger honning.
Det kan dryppes forsigtigt over hjemmelavede vafler eller pandekager eller som sødemiddel over en god yoghurt naturel til morgenmad.
Vend det sammen med friske krydderurter i kartoffelbåde i ovnen.

Mulighederne er mange.

Birkesirup fremstilles ved at indkoge den frisktappede birkesaft.
Hvor sød den ønskes er en smagssag. Sirup kan fremstilles både med og uden tilsat rørsukker.
Ønsker du at søde, kan det gøres i måleforholdet 5 l.birkesaft til 1-1½ dl. sukker.
 

 

Saften indkoges i tykbundet gryde.
Vær opmærksom mod slutningen af indkogningen, at den ikke karamelliserer, for det må den ikke.
Vær også opmærksom på, at konsistensen bliver mere stiv eller træg når siruppen afkøles.
Har du store mængder birkesaft der skal indkoges, kan det anbefales som god beskæftigelse på en forårsdag i haven over bål.

Opbevar din hjemmelavede birkesirup i smukke glas




 Birkevin

  

 Vil du lære at lave din egen birkevin?

Birkevin, komplet sæt, se HER

 

Birkeis

2½ tsk birkesirup
6 dl fløde
1 stang vanille
3 store æg
4 æggeblommer
3/4 dl sukker
1/3 brun farin

 

Sådan gør du:
Opvarm fløden i gryde , flæk vanillestang og læg i, lad småsimre under omrøring i 30 minutter.
Hele æg, æggeblommer og sukker piskes tykt og gult med håndmikser.

Fjern vanillestang fra fløden. Start med at tilsætte 1 dl af den varme fløde-vanille til æggemassen og pisk. Tilsæt resten og pisk. Hæld tilbage i gryden og opvarm under omrøring ca. 5 min.
Hæld massen i skål og tilsæt under omrøring din egen birkesirup. Afkøl. Hæld på ismaskine, alternativt frys og pisk med piskeris i skålen hver ½ time for at undgå isen krystaliserer under
indfrysningen.


Velbekomme.



Birkesaften har endvidere en smagsforstærkende effekt, og du kan derfor bruge saften til at fremhæve smagen i andre ingredienser f.eks. i din egen hyldeblomstsaft eller i hjemmebag.

 

Har du lyst til at tappe din egen birkesaft?

 

Birkesaft tappesæt kan du købe hos Nordisk SelvForsyning HER.