• Dansk
  • Norsk
  • Norsk
  • Nordisk SelvForsyning

Cideræbletræer til din egen cider

 

Gamle danske æblesorter. Fra Tyrrestrup til Tåsinge, fra Aaby til Rødkilde, fra Hundstrup til Gråsten og fra Guldborg og til Als.

Sammen med Sidra-sorter fra Asturien og Baskerlandet, franske sorter fra Champagne, Jersey og Normandiet og de højt skattede Sydengelske sorter fra Somerset, Herefordshire og Glouchestershire.

 

 

Cidersorter?
Velkommen indenfor i en verden med cideræbler.

Et univers for dig som kærer om originalitet og den sublime smag.
Sigt efter højderne.


Cideræblesorter til ciderfremstilling





"You can't have damn good cider without a damn good orchard"
- John Cluett.


   
Danmark har et fantastisk klima at dyrke æbler i.

Kombinationen af en sommer med vekslende vejr, med både sol og nedbør, kølige nætter og det smukke efterår, giver æbler de rette vækstbetingelser.

Æblernes værdi til ciderbrygning varierer fra år til år, afhængigt af de vejrmæssige vækstbetingelser, som sæsonen har bragt med sig.

 


Nogle år har vi æbler med masser af volumen, andre år høje sukkerværdier, på knap så store æbler.

Cider brygges hele året rundt, afhængigt af de sorter du har til rådighed, hvor du er i processen og hvilken fremstillingsmetode, du anvender.
Efterhånden lærer du dine æbler at kende og bliver klogere på, hvilken vej, du vil gå.

 

Skal der gæres ud til knastør cider, vil du karbonere i flasken og flaske før cideren er gæret ud, vil du brygge efter den franske eller den engelske metode, tvangskarbonerer du - filtrerer du, degorgerer du, eller fylder du på fadet og slår korsets tegn for dig- og ender der, hvor du ender?

 

 

Med tiden bliver du vidende om, hvad du vil have mere af i dine bryg, og hvad du kan anvende med forsigtighed fra dine træer.
Du bliver klogere på at tone din cider med sødmen og syren fra dit forskellige sortsmateriale, og din plettede, fedtede brygbog fortæller dig år efter år om, hvilke sorter der giver den gode aroma.
Du kender forholdet i dit blend og har måske fundet et æble du kan brygge single cider på, med succes.


Det er omtrent på nuværende tidspunkt, at du erkender, at du mangler en håndfuld 5-10 årige velbærende cidertræer, hvor de så eftertragtede bittersøde æbler hænger og frister - og kalder på dig.

Se nu bare at få plantet de cideræbletræer.

Det kan kun gå for langsomt.

  
   

"There are those who claim that cider can be made from any old apples. But cidermakers know better".
- John Cluett.

 

   

I princippet vil du kunne brygge cider på hele den mangfoldige vifte af sortsmateriale, som vi har til rådighed her i landet, af såvel mad - som spiseæbler.

Og det er også et godt udgangspunkt.

Det er senere, og når du har smagt cidere brygget på de deciderede originale cidersorter, at du opdager forskellen på den oprindelige råvare til formålet, og den, du bruger som bordfrugt.

 



Det er sandt at gærceller skal bruge sukker for at fermentere, og sandt at alle æbler indeholder sukker og tillige en eller anden form for æblesmag.
Har du prøvet at gære en cider på et originalt cideræble, så kender du forskellen.
 

 

Originale bittersøde cideræbler indeholder et tilføjende eksklusivt element; tanninerne. Tanniner er en kollektiv term for en gruppe naturligt forekommende komponenter, med komplicerede molekylære strukturer.
Deres bidrag til cider er enkelt, simpelt og helt og aldeles unikt: en rund, fuldendt krop med kompleksitet og utallige æbletoner, med fantastiske korngule og fuldfede gyldne farver.




Efter at have boet og arbejdet i England, er ciderbønderne lokaliseret og studeret.
De og deres inkarnerede passion:

Them apples.
Betragtet dem, når de har gået iblandt de tårnhøje kæmper. Gamle perrytræer, gamle cidertræer.
Deres næser, når de vurderer æblerne på træerne, deres skridt i plantagen.
Deres stolthed.



Deres høst, der var ligeså svingende og ligeså forskellig i kvaliteten, som man kender det fra de franske vinbønders marker.

 

Big smile, når frosten slap tidligt i foråret, og de mest frostfølsomme vintagesorter fik en chance pågældende år.

 


Festivallerne - en hyldest til årets høst!

Alle cidermakers, store som små, om de ejede ét cideræbletræ, sankede hos andre, hentede i hegnet eller havde hegderows stående, så var der brygget lige fra scrumpy cider, den som de mest forhærdede ciderdrikkere gik i lag med, den hurtigt gærede Bulmers Norman, der gav afkast kort efter fermenteringen var opstartet, eller vintagesorterne, der var kræset omkring i fugtige udhuse og kældre vinteren over.

 


Enkelte producenter præsenterede den bottle-fermented, altså cideren med de fine bobler og en del bundfald, men de fleste mødte op med still-produkter, en cider uden brus, der er gæret ud og ikke karboneret.

Der var få der producerede efter champagnemetoden - men enkelte entusiaster var at finde.

 
Ja, ciderproducenterne led i 70'erne, da cidergiganten Bulmers ikke ville forny kontrakterne, som de ellers var stillet i udsigt. Istedet blev satset på bulken, mosten udefra, i en tid hvor koncentrater ikke var et øv-ord og der skulle produceres mest muligt, for færrest mulige penge.
Og de store arealer med appleorchards - plantagerne - de svandt.

I dag er historien heldigvis en anden.

 


Der er kommet fokus på de gode og nære råvarer, i takt med en voksende bevidsthed om unik originalitet og en ciderkultur, der er bevaringsværdig, sideløbende med en forbrugerinteresse der kredser om den gode smag.
Cider drikkes - og produceres af både høj og lav, ung som gammel, nørd som amatør.

 



Tilbage til sammensætningen:
Cideræblets phenologiske komponenter bidrager altså både til dens smukke gyldne farve, den suveræne og meget forskellige æblesmag, kroppen og endelig tilføjer de bittersøde æbler yderligere cideren dimmension,   når drikken ruller rundt og giver en helt speciel og udefinerbar fornemmelse i munden.

 



Farven på cideren udvikler sig i takt med at mosten oxiderer når æblerne presses, som udvikler yderligere dybde som cideren modner. Phloridzin; en unik tannin der findes i æbler, oxiderer til lysgul ved kontakt med luften og procyanidiner, som også er tanniner, kan indkredse en smag som er endten blød og bitter, eller besk og adstringent, altsammen afhængigt af størrelsen på deres molekyler.

 Ikke noget du tænker synderligt over, når du åbner din cider over sommeren, mens weberen gør sit job og du hygger med dine nærmeste. Men smagsoplevelsen skærper dine sanser.

 



Cideræbler indeles i fire basiskategorier:
Bittersøde; høj tannin, lav syre
Søde; lav tannin, lav syre
Bittersure; høj tannin, høj syre
Sure; lav tannin, høj syre
 

 

Forskellige fra de danske æbler - det er de, cideræblerne.
Og, de er akurat ligeså forskellige indbyrdes, og producerer ualmindelig forskellig cider.
Du vælger en let som Michelin, Major eller Dabinett til fisk, skaldyr eller fjerkræ.



Du rækker efter Porters Perfektion, Harry Masters eller Yarlington til godt brød og tappas.
Og endelig tager du Frederick, Vilberrie, Kingston Black, Foxwhelp eller Knottet Kernel til dine blå oste.
Eller læn dig tilbage og stik næsen i en "Stoke Red"...
Sikke'n simpel lykke!
Unikke, fortryllende og ærlige.

"Quality should matter in our lives".

Der findes et hav af helt uundværlige cidersorter, som bør være hver mands eje.
Så enkelt er det.

 

Er du bidt af cider, så snyd ikke dig selv for disse meget større smagsoplevelser.

Når kunderne besøger os her i butikken, og får sig et "første møde" med disse små vidundere, ser det, dufter til det, nogle får sig en smag af en cider, der er brygget på den - for endeligt at bide i en sprød bittersød cideræblebåd, ja, så er det åbenlyst for enhver her er tale om anden råvare.

Pludselig forstås begrebet "wooly".
For det er hvad de er. Småuldne.




Når æblet lander i kinden og du har tygget tre gange står du med æblesaft der driver ned af kæberne på dig.
Og tilbage har du en mærkelig lille klump, som hverken vil videre ned eller blive...
Udbytterne på cideræbler er væsentligt højere og teksturen ganske besynderlig. Det er denne masse der bliver tilbage i "cheesen"; pressen, frugtkødet.



 Nåh, ja - og så er der sukkerværdierne...

 

 

Oeschleværdier op til de 1080, og mere, på gode solbeskinnede somre - det giver en fro brygger et godt udgangspunkt.
Ikke for at få en lille fjer på. Men fordi en cider med høj alkoholprocent lettere konserveres og hengemmes, og når du har meget sukker i mosten kan du også lettere proppe med højere restsukker, så cideren kan udvikle naturlig og let mousserende effekt.

 

 




Bring bitterstofferne ind i dit bryg. De er et must.

Lykkes dine bryg og befinder du dig nu der, hvor du, som rigtig mange andre cidernørder må have mere?

Efterlyser du smagskompleksitet og søger du efter oplevelsen af den cider, der er funderet både på det søde, dine spiseæbler, det sure, dine madæbler og nu mangler tanninerne, det bitre til at fuldende dit bryg.

 

Så skal du have fingrene i de originale engelske og franske bittersøde og bittersure sorter.




Materialet spænder meget vidt, fra de historiske til de nyere fremavlede.

Vores fokus i Nordisk SelvForsyning rettes mod smag, brygegenskaber, og evne til at gro og vokse på vore breddegrader.

Desuden er det afgørende, at du får de sorter, der trives på din bonitet, idet højtydende æbler på én lokalitet i Danmark, ikke kommer i bæring på en anden.

Andre vigtige elementer i valg af sorter til din cideræblehave, er issues som cideræbletype, ønsket brygmetode og høsttidspunkter på sæsonen, der strækker sig fra august til december.

 

 

Og så er der det med at sikre, at dine nøje udvalgte sorter kommer i bæring.

Æbler er selvsterile og kan derfor ikke sikre bestøvningen af sig selv. Derfor er det påkrævet, at bier og insekter har andre æblesorter, hvor pollen kan flyttes imellem, og derfor har du brug for sorter, der har samtidig blomstring. Ikke alle æbler kan bestøve hinanden. Æbler opdeles i at være hhv. diploide med 34 kromosomer og anses for at være gode bestøvere, og triploide med 51 kromosomer og med ringere bestøvningsevne.

Derfor er din cideræblehaves sammensætning i valg af sorter og blomstringstidspunkter, som spænder over en meget lang periode fra start april til ultimo juni,  af helt afgørende betydning for din høstmuligheder fremadrettet.

 

 

Når vi sammensætter cideræblepakker til vores kunder, der skal sikre bæring og fine udbytter på en given lokation i fremtiden, tager vi naturligvis afsæt i de mange års erfaring med blomstring, størrelse på hhv. træ og æble, krav til bonitet, vindfølsomhed, bæring, type, sukkerværdier, egnethed til blend/vintage og ikke mindst høsttidspunkt, vi har fra Cideræblepometet her hos Nordisk SelvForsyning.

 


Vi har, så vidt vides, landets største samling af cidersorter og er med stolthed genbank for flere udenlandske cideræbleplantager.

 

 

Cideræbletræer, æbletræer til ciderfremstilling, træer med cideræbler

 

De fleste cideræbletræer kan gro og etablere sig i Danmark.

Men kan de blomstre, udvikle, bære og færdigmodne cideræbler i den danske vækstsæson, så du kan høste stort på sunde træer?

Hvilke sorter skal du have i din cideræblehave sammen med de cideræblesorter du ønsker, for at du er sikret den optimale bestøvning for rig frugtudvikling?

 

Nordisk SelvForsyning har en unik viden om cideræbletræer, funderet på mere end 20 års kendskab til cideræbler. Vi tilbyder nøje udvalgte, dansk producerede og velafprøvede, originale cideræblesorter, der kan trives og bære flot i Danmark.

Plantevejledning, særkende og brygegenskaber for vintage og blend med dine haveæbler, høsttidspunkt, anbefaling til planteafstand og plantemønster. 

Vinterhalvåret og det tidlige forår er det optimale tidspunkt at plante cideræbletræer.

Cidertræerne er i dvale og bruger ikke energi på udvikling af hverken blad- eller frugtmasse, jorden er fugtig og rodnettet har lettere ved at etablere sig. Afmodningen af de forskellige barrodsæbletræer er sortsafhængigt, ligesom vejrliget er med til at bestemme, hvornår vi starter med at fremsende træer.

 

Vi leverer træer løbende hele vinterhalvåret i de perioder, hvor jorden er tilgængelig og frostfri, fra oktober til april.

 

Cideræbletræer til salg finder du her