Cider Efter Champagnemetoden?

Cider fremstillet efter Champagnemetoden repræsenterer den mest traditionelle og teknisk krævende tilgang til produktion af mousserende cider.
Metoden, også kendt som Méthode Traditionnelle, og bygger på en dobbeltgæringsproces, hvor førstegæring forløber på tank og hvor ciderens sekundære fermentering foregår på flaske. Dette giver en raffineret og kompleks drik med en fin, vedvarende bobler med en dyb aromatisk struktur.
I første fase fremstilles en basiscider med højt sensorisk potentiale, typisk med markant syre, strukturerede tanniner og en balanceret restsødme.
Efterfølgende tilsættes en præcis sammensat liqueur de tirage, der initierer flaskegæringen.

Under den langsomme modning på bærmen udvikler cideren autolytiske karakterer – noter af brioche, nødder, gær og mineralsk dybde – som kendetegner de mest elegante mousserende vine.

Efter endt autolyse gennemgår flaskerne remuage.

og dégorgement,

hvor sediment fjernes, og cideren justeres med en dosage afhængigt af den ønskede stil, fra brut nature til demi-sec.
Resultatet er en cider med markant finesse, nuanceret kompleksitet og en mousse, som opstår via trykopbygning og modning i den individuelle champagneflaske.
Champagnemetoden stiller høje krav til råvarer, mikrobiologi, proceskontrol og håndværksmæssig præcision, men til gengæld leverer fremstillingsmetoden et produkt på absolut højeste niveau – en cider, der kan måle sig med klassiske mousserende vine i både elegance, struktur og lagringspotentiale.

Hvorfor chaptalisere æblemost før fermentering?
Chaptalisering handler om at øge mostens sukkerindhold, så gæringen kan skabe en højere og mere stabil alkoholprocent, end råmosten naturligt kan levere.
For æblemost giver det en række både kemiske, mikrobiologiske og sensoriske fordele.
Æbler har ofte for lavt naturligt sukkerindhold
Danske æbler på 40–55 °Oe giver typisk ca. 6,0 – 8,1 % potentiel alkohol
Det er derfor de fleste danske æblemoste skal chaptaliseres, hvis man ønsker:
-
11–12,5 % alkohol til basisvin til Champagnemetoden
-
Bedre stabilitet og holdbarhed
Chaptalisering af råmost sikrer, at gæringen kan nå et niveau, hvor produktet
-
Konserveres bedre
-
Får lavere mikrobiel risiko
-
Er mere modstandsdygtigt mod oxidation
Alkohol fungerer som et naturligt stabiliseringsmiddel
Cider under 9 % alkohol er væsentligt mere udsat for:
-
Gær- og bakterieinfektioner
-
Eftergæring i flaske
-
Udvikling af ustabile aromastoffer
-
Uklare produkter og dårlig holdbarhed
Ved at chaptalisere mosten, opnår man typisk 11–12 %, hvilket
-
Hæmmer laktiske og acetiske bakterier
-
Giver en renere fermentering
-
Reducerer svovlbehov
-
Forbedrer flaskestabiliteten markant
Bedre sensorisk balance – alkohol bærer aroma og påvirker
-
Fylde
-
Sødmeopfattelse
-
Viskositet
-
Aromafraktionernes flygtighed
En mousserende vin med alkohol på 11–12 % kan have
-
Bedre mundfylde
-
Flere aromatiske noter
-
Bedre balanceret syre
-
Mere længde og struktur i eftersmagen
Chaptalisering giver altså mere harmonisk sensorisk profil.
Forudsætning for Champagnemetoden Méthode Traditionnelle
Ved flaskegæring skal basis-cuvéen
-
Have nok alkohol
-
Have nok struktur til lagring
-
Være mikrobiologisk stabil
-
Kunne tåle autolyse over måneder/år
De fleste friskpressede mosttyper ligger for lavt i alkohol til dette formål, og derfor er chaptalisering ofte nødvendig.
Mulighed for præcis stilkontrol
Chaptalisering giver producenten kontrol over
-
Ønsket alkoholprocent
-
Restsukkerbalance
-
Esterdannelse
-
Gærmetabolisme
|
Når man laver vin, handler gærmetabolismen om, hvordan gæren omsætter sukker til alkohol og kuldioxid.
Kort sagt:
|
Det gør det muligt at genskabe en ciderstil, der er konsistent år efter år, selv når æblernes sukkerindhold varierer.
Optimal Gærperformance
Gær fungerer bedst i et miljø, hvor
-
Det tilgængelige sukker matcher gærmængden
-
Alkoholpotentialet ikke er for lavt
-
Den udvalgte gærtype kan arbejde stabilt
Chaptalisering sikrer et kontrolleret fermenteringsforløb.
Kort opsummeret
Man chaptaliserer sin æblemost før fermentering for at:
✔ Opnå den ønskede alkoholstyrke
✔ Forbedre holdbarhed og mikrobiologisk stabilitet
✔ Skabe bedre smag, fylde og aromaudvikling
✔ Sikre en stabil og ren fermentering
✔ Gøre mosten egnet til flaskegæring efter Champagnemetoden
✔ Opretholde ensartet kvalitet år efter år
Sådan bruger du chaptaliserings-beregneren
Følg disse trin for at beregne, hvor meget sukker du skal tilsætte din most for at ramme den ønskede alkoholprocent:
- 1. Mål sukkerindholdet i din æblemost (i g/L, Oechsle eller °Brix).
- 2. Indtast volumen af din most i liter.
- 3. Indtast det aktuelle sukkerindhold i g/L, eller omregn fra Oechsle/Brix.
- 4. Vælg den ønskede alkoholprocent – fx 12 % til cider efter Champagnemetoden.
- 5. Tryk på “Beregn” for at se, hvor mange gram eller kilo sukker du skal tilsætte.
Beregneren anvender den klassiske tommelfingerregel, at ca. 17 g sukker pr. liter øger alkoholprocenten med cirka 1 % vol.
Chaptaliserings-beregner
17 g sukker pr. liter most ≈ 1 % alkohol.
Målet er at opnå en basecuvéevin på 9–11 % vol. beregn udfra beregningstabellen ovenstående.
Mostens total syre bør være høj – TA > 10 g/l, anvend pH-pen. Sikker og effektiv håndholdt digital pH-pen til let og hurtig determination af pH-værdien i bl.a. most, juice, cider, vin og øl – Find den her.
pH skal være lav mellem 2,9–3,2, målt med Acuuvin Test-Kit. Simpel Quick-Test, hvor du opsamler en lille smule af mosten i en mikropipette, tilsætter en indikatorfarvet opløsning, venter på farveskift og aflæser syrekoncentrationen (TA) på medfølgende farveskala. Syreindhold kan aflæses med ca. 0,5 g/l i nøjagtighed imellem 4–11 g/l. Find test-kit her.
Den høje syre er fundamentalt essentiel for strukturel stabilitet ved fremstilling af mousserende cider efter Méthode Traditionnelle.
Mosten skal klares og hvile i tank/fad i op til 24 timer og omstikkes for at sikre en ren fermentering og et neutralt, aromatisk udtryk i basevinen.
Basevinens første fermentering afsluttes generelt ca. 4 uger efter den er sat i gang.
Hvis en malolaktisk fermentering ønskes, skal vinen undergå denne nu.
For at en efterfølgende malolaktisk fermentering kan forløbe, skal basevinen have en pH > 3,0. MLF udføres i hver enkelt basevin eller i påkrævede, ønskede blends og varer normalt omkring 30 dage. Find vores kultur til en eventuel malolaktisk fermentering her.
Om valg af Lallemand gærtype til fermentering af basevinen
Basecuvée vinen kan med fordel fremstilles med en udvalgt Lallemand gærstamme som udvikler mere glycerol.
| Gærstamme | Glycerol-Produktion | Karakteristika | Anvendelse |
|---|---|---|---|
| Lalvin Rhone 2056™ | Høj | Giver rig mundfylde, blød struktur og varme frugtaromaer. |
Rødvin, mørk-frugt mousserende vin, aromatisk cider.
|
| Lalvin 71B™ | Høj | Markant glycerolproduktion; blødgør syre, fremhæver frugt. |
Frugtvin, cider, aromatiske vine.
|
| Lalvin W15™ | Høj | Elegant mundfylde, fin frugt, ren og præcis gæring. |
Mousserende vin, aromatiske vine, specialcider.
|
| LEVEL² Biodiva™ (T. delbrueckii) |
Meget høj | Cremet tekstur, lav VA, stor aromakompleksitet. |
Sekventiel gæring for maksimal dybde og finesse.
|
Anvend 10 g. tørgær per 50 L basiscuvée.
Find vores gærstammer her.
Rehydrering af den udvalgte gær som starterkultur er afgørende og skal ske støttet af Goferm Protect og Fermaid produkt.
Find Goferm og Fermaid produkterne her.

Starterkultur – simpel og sikker metode, rehydreringsprocessen:
Denne protokol giver ca. 2,5 liter starterkultur, som passer til ca. 50 liter cuvée. Mængderne kan nemt skaleres efter behov.
1) Rehydrér gæren
- Brug 2 × 5 g tørgær
- Opløs i 50 ml vand ved 25–30 °C
- Lad stå i 20 minutter
2) Lav en 50 % sukkersirup
- Opløs 250 g sukker i 250 ml varmt vand
- Fyld op til 500 ml
- Rør, til alt er opløst
3) Bland første trin af starterkulturen
- Tilsæt til gæren:
- • 37,5 ml sukkersirup
- • 62,5 ml vand
- • 2,5 g gærrnæring
Lad stå ved 20 °C i ca. 24 timer, til mosten når ca. –3 °Oe (SG ca. 1,000).
4) Opbyg starteren
- Tilsæt til 2,15 L cuvée:
- Hele gærsuspensionen (ca. 150 ml)
- 200 ml sukkersirup
Gær ved 20 °C i 2–4 dage, til du igen når ca. –3 °Oe. Rør én gang dagligt.
Sænk derefter temperaturen til 13 °C og lad starteren nå –10 °Oe (SG ca. 0,995).
5) Forbered cuvéen til flaskegæring
- Bring cuvéen til 18–21 °C
- Tilsæt 20–25 g sukker pr. liter (dextrose/sukrose)
- Rør til alt sukker er opløst
Dette giver:
- +1,2–1,5 % alkohol
- Ca. 6 bar flasketryk i den færdige mousserende vin
Starterkulturen er nu klar til brug i den sekundære gæring.
6) Flaskning
- Brug tunge champagneflasker 750 g. eller mere
- Påfyld 75 cl eller 37,5 cl
- Luk med bidulekapsel og kapselpåsætter
Beregn mængder til starterkultur & flaskegæring
Indtast hvor mange liter færdigfermenteret basecuvée du har:
Indtast et volumen for at se beregningen…

Champagnemetoden – Forberedelse før tirage
Den klassiske Méthode Traditionnelle med fokus på stabilitet, klarhed og elegance.
Forbered vinen, så den er klar til den klassiske andengæring i flasken
Før tirage i Champagnemetoden
- Fjern vinsten ved koldstabilisering
Selv små vinsten-krystaller kan udløse kraftig CO₂-frigivelse under degorgering eller åbning. - Klar basevinen med bentonit
En proteinren vin giver en mere stabil anden gæring og et klarere, mere elegant slutprodukt. - Klaring virker bedst i vin fri for vinsten
Når vinstenen er fjernet først, binder bentonitten proteiner mere effektivt. - Afslut med sterilfiltrering
Sikrer en ren og kontrolleret flaskegæring og mere præcis trykstyring. - Gå til tirage med en helt stabil basevin
Giver finere bobler, renere autolyse og et mere harmonisk, luksuriøst slutudtryk.
Koldstabilisering
Fjern vinsten ved at køle vinen ned, så krystallerne udfældes naturligt.
Bentonit-klaring
Bind og fjern proteiner for at sikre en klar og stabil basevin.
Sterilfiltrering
Filtrér vinen sterilt for en ren og kontrolleret flaskegæring.
Klar til tirage
Basevinen er nu perfekt til andengæring og fine, elegante bobler.
Cold crash af færdiggæret cider
- Køl cideren ned til 0 til -2 °C
- Hold den kold i 5–14 dage for maksimal vinsten-udfældning
- Omstik forsigtigt, mens cideren stadig er kold
- Afslut med bentonit-klaring og sterilfiltrering
Bentonit-klaring af basecider
- Hydrér bentonit i 12–24 timer før brug
- Bland bentonitten grundigt i en lille mængde cider
- Tilsæt blandingen til den koldstabiliserede cider under omrøring
- Lad cideren stå 2–7 dage, så proteiner bundfælder
- Omstik, når bundfaldet er kompakt
Sterilfiltrering med pladefilter
- Brug 0,45 µm plader til sterilfiltrering
- Skyl filteret grundigt med rent vand før brug
- Start filtreringen ved lavt tryk for at undgå turbiditet
- Hold en jævn gennemstrømning for stabil filtrering
- Filtrér direkte over i den beholder, du skal bruge til tirage
Klassificering af mousserende vin efter restsukker
Starter- & Tirageberegner
Indtast hvor mange liter cuvée du har – klik på Beregn, så udregnes mængderne automatisk.
Forberedelse af gærstarterkultur
Gærstarter, sekundær gæring, tirage beregning, mousserende vin, andengæring.
Til sekundær gæring / tirage – naturlig vinfremstilling i nordisk kvalitet
Trin 1 · Rehydrering af gær
15–20 min + 15 min hvile. Overhold temperaturer: 43°C → 35°C → tilsæt gær.
- Go-Ferm Protect Evolution®: 12,5 g
- Vand (43°C): 0,10 L
- Tørgær: 10,0 g
Trin 2 · Starter (første kultur)
6–18 timer ved 20°C. Mål tæthed (°Oe). Typisk: Start ~23 °Oe → Midt ~16 °Oe.
Rør let morgen/aften. Når oe. når ~16 °Oe, gå til opformering.
Trin 3 · Første opformering
2–4 dage ved 20°C. Tæthed falder typisk 2,5–3 °Brix pr. dag. Klar ved 0 °Brix.
Primær fermentering – Gærstammer til vin & cider
| Gærstamme | Karakter | Temperaturområde (°C) | Fermenteringsstil | Sensorisk effekt | Egnet til |
|---|---|---|---|---|---|
| 71B | Middel N-behov | 15–30 | Hurtig | Frugtig, afrundet, reducerer syre | Cider, rosé, aromatiske vine |
| 18-2007 | Lav | 10–32 | Middel–hurtig | Neutral, let frugtighed, stabil | Cider, friske hvide vine |
| DV10 | Lav | 10–35 | Hurtig | Neutral, ren profil | Cider, pét-nat, champagnebase |
| EC1118 | Lav | 10–30 | Meget hurtig | Neutral, robust, stress-tolerant | Cider, mousserende, hvide & rosé |
| K1 (V1116) | Lav–middel | 10–35 | Middel–hurtig | Aromatisk, fremhæver frugt, ester-profil | Aromatiske hvide, cider |
| Lalvin C | Middel | 15–32 | Middel | Aromatisk, struktur, kompleksitet | Hvidvin, rosé, cider |
| OKAY | Lav | 15–30 | Middel | Ren profil, fremhæver friskhed | Cider, hvide vine |
Noter:
- Relativt kvælstofbehov angiver hvor meget næring gæren kræver for en stabil fermentering.
- Temperaturområdet viser det optimale interval for aktiv og ren gæring.
- Sensoriske beskrivelser bygger på gærens typiske aromatiske og strukturelle effekt.
- “Egnet til” baseres på typiske anvendelser for hobby- og professionelt brug.
Andengæring - Gærstammer til vin, mousserende vin
Udvalgte gærstammer til vinproduktion – til naturlig andengæring og mousserende vin
Noter:
- Det relative kvælstofbehov angiver, hvor meget gærnæring en stamme kræver i forhold til de andre
- Temperaturområdet viser det optimale interval for aktiv gæring, obs vedvarende ekstreme temperaturer kan skade gæren
- Gærens tolerance afhænger også af alkoholniveau og øvrige betingelser
- Tabellen er en hurtig reference. Se afsnittet om gærvalg for flere detaljer
Remuage processen frem mod degorgering


